Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser for Luise Løt – Be Your Mind gør sig gældende pr. 1. maj 2026.
Luise Løt – Be Your Mind
Vestbygade 25, Haverslev
9610 Nørager
luise@beyourmind.dk
tlf. 25727276
www.beyourmind.dk
CVR 28533349
Ringkøbing Landbobank – Reg. 7444 konto 1345134

Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med Luise Løt – Be Your Mind har jeg brug for følgende
oplysninger om dig:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mailadresse

Oplysning om hvad du har købt
Jeg behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig, at
kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb samt fakturere korrekt. Behandlingen
sker efter reglerne i min persondatapolitik for Luise Løt – Be Your Mind. Heri kan du læse
mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du
har, som registreret.
Oplysningerne behandles efter gældende GDPR-regler.

Følgende er gældende ved køb af uddannelser og kurser på åbne hold (B2B og B2C):
Tilmelding
Du kan tilmelde dig til uddannelser og bestille tid til coaching på www.beyourmind.dk
under kontaktsiden, som er åben 24 timer i døgnet, ved at sende mail til
luise@beyourmind.dk eller telefonisk kontakt mandag–fredag kl. 8–16 på telefon 25727276.
Din plads er først sikret ved betaling eller skriftlig accept.
Tilmelding gælder for den tilmeldte person og kan ikke overdrages til andre.
Be Your Mind vedhæfter handelsbetingelserne i fakturaen og når der er betalt, er
handelsbetingelserne bekræftet.
Faktura udstedes umiddelbart efter tilmeldingen.

Betaling
Luise Løt – Be Your Mind udsteder faktura ved aftalens indgåelse.
Betaling modtages via kontooverførsel.
Der er max. 8 dages betalingsfrist.
Alle beløb opkræves i danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og
udsolgte hold.
Ved firmabetalt tilmelding skal CVR nr. oplyses samt evt. EAN nr., PO nr. eller lignende, hvis
din virksomhed kræver dette angivet på fakturaen.
Som privatbetaler får du en privatbetaler-rabat på 10% på NLP Practitioner og NLP Master
Practitioner uddannelser.
I særlige tilfælde kan du som privatbetaler få en aftale om ratebetaling. Dette skal aftales
med Luise Løt. Der pålægges p.t. hverken renter eller gebyrer.
Ved ratebetaling betaler du ved tilmelding kr. 7.500. Herefter betales som aftalt.
Uddannelsen skal være færdigbetalt før afslutning.
Uagtet at du har en aftale om ratebetaling, er du forpligtet til at betale det fulde beløb, da
du optager en plads på holdet.

Fortrydelse
Som privatperson (B2C) har du 14 dages fortrydelse på køb af uddannelse/kurser regnet fra
købstidspunktet. Er du påbegyndt din uddannelse/forløb, bortfalder din fortrydelse.
Er du erhvervskunde (B2B), er der ingen fortrydelse.

Rabat
Købes NLP Practitioner, NLP Master Practitioner og Be Your Mind Expert samtidigt opnås en
VIP- rabat på kr. 8.000 inkl. moms.
Er du i gang med en NLP Practitioner (ikke afsluttet) og køber en NLP Master Practitioner får
du p.t. en VIP-rabat på kr. 3.000 inkl. moms.
Nuværende kunder, som er i gang med en uddannelse får 10% rabat på coachingsamtaler.
Firmaaftaler: Indgår du en kontrakt omkring uddannelse til dine medarbejdere, laves
individuel aftale.

Aflysning / udsættelse
Luise Løt – Be Your Mind forbeholder sig ret til at udsætte/aflyse opstart af et kursus,
uddannelse eller coachingsamtale(r). Jeg bestræber mig på at kunne tilbyde alternativ
hurtigst muligt. Ved ændring af programmet – herunder udsættelse på op til tre måneder af
kursus, uddannelse eller coaching, gælder tilmelding og betingelser fortsat. Indbetalt
beløb refunderes ikke.
Ved fuld aflysning sendes kreditnota, og det indbetalte beløb refunderes.
Der refunderes eller kompenseres ikke ved evt. andre udgifter, som transport og
overnatning mm. i forbindelse med udsættelse eller aflysning.
Betyder en udsættelse eller pause, at du ikke kan deltage på de nye datoer, gør jeg alt for, at
du kan få dit kursus, uddannelse eller coaching hurtigst muligt.
Ved aflysning som f.eks. ved sygdom, vil du modtage SMS, og du vil umiddelbart efter
modtage besked om ny dato for undervisning eller coaching.

Bliver du forhindret:
Der er krav om undervisning i 120 lektioner for at bliver certificeret efter NLP-Foreningens
standarder. Er der – mod forventning – en undervisnings dag eller lektioner, hvor du ikke kan
deltage (sygdom, møder e.l.), kan du mod gebyr på kr. 500 blive flyttet til en anden dag, hvor
pensum gennemgås med et andet hold enten på en hverdag eller i en weekend. Afhængig
af emnet på den aktuelle dag, kan det betyde du IKKE kan komme til evaluering med dit
eget hold (kontakt Luise pr. mail, så vi kan afklare dette hurtigst muligt).
Bliver du forhindret i at gennemføre uddannelsen på det hold du startede, kan du flyttes til
det kommende hold. Det betyder, at du optager en andens plads og koster derfor kr. 7.000
ekskl. moms.
Hvis uddannelsen endnu ikke startet, kan du ved længerevarende sygdom kontakte Luise
Løt – Be Your Mind, og der kan evt. laves en aftale om, at du må overdrage din plads til en
anden.
Påbegyndte forløb/uddannelser refunderes ikke.

Følgende er gældende for virksomhedsbestilte opgaver (B2B):
Køb af oplæg, workshops, foredrag, lukkede firmahold
Du booker Luise Løt ved at sende en mail til luise@beyourmind.dk eller telefonisk kontakt
mandag–fredag kl. 8–16 på telefon 25727276.
Din plads er først sikret ved betaling eller skriftlig accept.
Be Your Mind vedhæfter handelsbetingelserne i fakturaen og når der er betalt, er
handelsbetingelserne bekræftet.
Faktura udstedes umiddelbart efter tilmeldingen.

Betaling af opgaver bestilt af virksomheder
Luise Løt – Be Your Mind udsteder faktura ved aftalens indgåelse.
Betaling modtages via kontooverførsel.
Der er 8 dages betalingsfrist.
Alle beløb opkræves i danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og
udsolgte hold.

Fortrydelse
Er du erhvervskunde (B2B), er der ingen fortrydelse.

Aflysning / udsættelse
Luise Løt – Be Your Mind forbeholder sig ret til at udsætte/aflyse ved f.eks. sygdom. Du vil
blive kontaktet og umiddelbart herefter modtage besked om ny dato. Der refunderes eller
kompenseres ikke ved evt. udgifter, som transport og overnatning mm. i forbindelse med
udsættelse eller aflysning.
Hvis du som B2B kunde aflyser mere end 6 måneder før kursus/uddannelse, skal 50% af
prisen betales. Aflyses der mindre end 6 måneder før kursus/uddannelse, skal 100% af
prisen betales.

Generelt for alle:
Priser
Hos Luise Løt – Be Your Mind tages forbehold for eventuelle fejl i de angivne priser.
Alle priser på hjemmesiden er oplyst uden moms. Der bliver pålagt moms på 25%.
Jeg forbeholder mig retten til at ændre i priserne uden forudgående samtykke eller varsel.
Der tages forbehold for udsolgte hold.
I de oplyste priser får du materialer, forplejning, parkering samt certificering ved længere
uddannelser.

Rettigheder
Copyright på workshops, kurser, uddannelser, events og digitale produkter tilhører Luise
Løt – Be Your Mind.
Dit køb er personligt, og det er ikke tilladt at sælge, videresende, udlåne, give det købte væk
eller på anden måde distribuere produktet, hverken privat eller kommercielt. Det gælder
både for indholdet af eventuelle online produkter, downloadede produkter, livehold,
workshop, lydfiler, materialer, kurser og uddannelser.
Du må ikke gengive, undervise i eller på anden måde bruge Luise Løt – Be Your Mind
materiale.
Kontakt altid Luise Løt hvis du vil gengive noget af materialet. I særlige tilfælde kan du opnå
tilladelse til det.
Det er ikke tilladt at optage video/lyd i undervisningen. I tilfælde af optagelse, vil du blive
bortvist og vil ikke kunne afsluttet dit forløb. Der vil ikke ske en tilbagebetaling.

Force Majeure
I tilfælde af force majeure tages der forbehold for, at samtlige kurser, uddannelser og
coachingsamtaler helt eller delvist, uden varsel, kan flyttes fra fysisk afholdelse til
afholdelse online. Afholdelse vil i videst muligt omfang ske inden for de oprindeligt
fastlagte tidsrammer.
Force majeure defineres her som forhold uden for Luise Løt – Be Your Minds kontrol,
herunder krig, epidemier og pandemier, krig, oprør, offentlige restriktioner, forbud,
naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende
oversvømmelse, skybrud, samt udbredt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke
burde eller kunne være forudset på tidspunktet for salget.
Force majeure omfatter ligeledes vejrsituationer, der gør fysisk fremmøde uforsvarligt eller
urimeligt vanskeligt, herunder men ikke begrænset til snefald, isglatte veje, storm,
oversvømmelse eller lignende forhold. I sådanne tilfælde kan Luise Løt – Be Your Mind
vælge at gennemføre afholdelsen online eller udsætte til en ny dato. Der ydes ikke
kompensation for eventuelle følgeomkostninger som følge af force majeure, herunder
transport, overnatning, tabt arbejdsfortjeneste eller lignende.

Klagemuligheder
Har du brug for at klage, kontakter du Luise Løt Be Your Mind telefonisk (25727276) eller pr.
mail (luise@beyourmind.dk)
Jeg vil besvare dig hurtigst muligt og indenfor 4 hverdage. Hvis vi ikke kan blive enige, kan du
derefter klage til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl
Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Link: www.forbrug.dk
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU
Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her:
http://ec.europa.eu/consumers/odr/ 

Angiver du en klage her, skal du oplyse e-mailadresse: luise@beyourmind.dk