Mine kunder

Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår i samarbejde. Derfor er jeg stolt af at have arbejdet med en række inspirerende virksomheder og organisationer, der har tillid til min tilgang til udvikling, ledelse og forandring.

Her kan du møde nogle af dem, jeg har haft glæden af at støtte i deres udvikling. Er du nysgerrig på at vide mere om virksomheden, kan du klikke på logoet.

Mine kunder, Siemens Gamesa, Luise Løt, beyourmind.dk
Mine kunder, Unifeckto, Luise Løt, beyourmind.dk
Mine kunder, Global Reach Aviation, Luise Løt, beyourmind.dk
Beyourmind.dk, Comm2ig, mine kunder, glade kunder,
Mine kunder, Du er smyk, Luise Løt, beyourmind.dk
Mine kunder, Social Mate, Luise Løt, beyourmind.dk
mine kunder, vinduesgrossisten.dk, Luise Løt, Be Your Mind,
Mine kunder, Katrine Brandborg, Luise Løt, beyourmind.dk
Mine kunder, Social Mate, Luise Løt, beyourmind.dk
KMD, mine kunder, glade kunder, Luise Løt, beyourmind.dk

Jeg har deltaget på Enneagramkurset hos Beyourmind.dk med Luise Løt – og det er et kursus, jeg vil anbefale til alle, der ønsker reel personlig udvikling. Luise leverer Enneagrammet på et niveau, man sjældent oplever: skarpt, levende og enormt brugbart i både privatliv og arbejdsliv.

Hun skaber et nærværende og trygt læringsrum, hvor man som deltager føler sig set, mødt og udfordret på den helt rigtige måde. Alle 9 persontyper bliver formidlet så præcist og autentisk, at man får klare aha-oplevelser og en dyb forståelse for både sig selv og andre. Det gør en markant forskel – både i hverdagen og i relationer.

Kurset er praksisnært, professionelt tilrettelagt og giver konkrete værktøjer, man kan bruge med det samme. Lokalerne hos Beyourmind er indbydende og skaber de perfekte rammer for fordybelse og udvikling.

Hvis du søger et Enneagramkursus, der faktisk rykker noget – så er det her. Luise og Beyourmind får mine varmeste anbefalinger

Ole Hollen Tell

Vi har haft en dag med Luise for et team, hvor der altid er travlt.

Det kan umiddelbart lyde som et privilegium, men over tid var travlheden blevet en belastning, der pressede medarbejderne.

Luise formåede på en meget nærværende og praksisnær måde at sætte fokus på de mekanismer, der gør, at vi presser kunder ind i en allerede overfyldt kalender – og ovenikøbet undskylder, når vi først har tid om et par måneder, i stedet for roligt at stå ved, at vi allerede har tid om et par måneder.

Dagen gav os et fælles sprog, nye perspektiver og en konkret vej frem. Vi gik derfra med klare aftaler og en fælles forståelse for, hvordan vi hjælper hinanden bedre i en travl hverdag.

Camilla Agerbak Østergaard

KMD

Jeg drømte om at tro mere på mig selv og komme ud af følelsen af ikke at være god nok.

Gennem lang tid fulgte jeg Luise Løt på Insta, og jeg ville ønske, jeg havde startet hurtigere – men manglede modet.

Det gjorde stort indtryk på mig, hvor nærværende Luise er samt hendes måde at se os hver især på.

Fra start fik jeg følelsen af at blive set, hørt og forstået. Tak.

Jeg har fået troen på mig selv og på, at jeg er god nok.

Jeg ved nu, at jeg har en masse at byde på i mine relationer, og at andre gerne vil mig.

Jeanette

Det var en fejl fra vores side, at vi kun hyrede Luise ind til to kursusdage for to af vores fem afdelinger – vi skulle have gjort det for alle fem!

Sammen med Luise sammensatte vi to kursusdage for vores salgs- og serviceafdeling, og vi lærte utroligt meget om os selv og vores kunder.

Også privat har vi fået glæde af værktøjerne – livet bliver bedre efter bare to dage med Luise. Der er så mange udtryk fra undervisningen, som nu er punchlines og referencer i hverdagen.

Jeg håber, vi kan gøre dette til en årlig begivenhed, hvor vi arbejder med os selv, vores tanker, overbevisninger og de ‘løgne vi fortæller os selv’.

Supertilfreds og de bedste anbefalinger herfra.

Brian Sølver

Sales manager, Vinduesgrossisten.dk

Luise er en fantastisk underviser.

Hun er kompetent, hun er tillidsskabende og hun er oprigtig.

Ud over at kende Luise som underviser har jeg de sidste 4 år brugt Luise Løt som coach til sparring på udfordringer både fagligt og privat.

Luise har givet en større forståelse for mig selv på godt og ondt, og hun har hjulpet mig med at forstærke mine ressourcer, så jeg lettere har kunne tackle de udfordringer, jeg gennem årene har mødt på min vej.

Både fagligt som privat har hun været et kæmpe omdrejningspunkt for min personlige udvikling.

Jeg vil til enhver tid anbefale Luise til sparring af både erhvervsmæssig dilemmaer og private problemstillinger.

Josefine Valentin

Vi har haft fornøjelsen af at samarbejde med Luise.

Hun bringer et stærkt drive og en høj energi ind i sine forløb og formår at få alle med – både i fysiske workshops og online via Teams.

Luise er særligt dygtig til at formidle Enneagrammet på en enkel og praksisnær måde, hvor de forskellige typer bliver tydelige og lette at relatere til.

Hun er samtidig skarp til at koble indsigten til den enkelte deltager og skabe refleksion over, hvordan man kan arbejde med sig selv og styrke samarbejdet i sit team. Enneagrammet bruges her som et konkret værktøj til at forstå egne mønstre og udvikle sig både personligt og professionelt.

Enneagrammet har givet os et fælles sprog for adfærd og samarbejde, som skaber værdi i hverdagen. Og samlet set giver det bedre performance.

Pernille Autrup Nedergaard

Head of Customer Excellence, Comm2ig

Hvordan kan man kun give 5 ⭐️… når man har lyst til at give mange flere?

Kære Luise Løt

Du formidler simpelthen som ingen andre jeg har oplevet – og du gør det i et sprog, der er tilgængeligt for alle.

Du har en helt særlig evne til at gribe det, der sker i rummet. Du mærker stemningerne, fanger både det sagte og det usagte og møder mennesker præcis dér, hvor de er. Man føler sig virkelig set.

Du skaber et rum, hvor der både er plads, retning og kæmpe udvikling.
Du hepper ægte og nærværende.
Du forstyrrer på den gode måde.
Du provokerer med omtanke og så griber du, når der er brug for det med en sikkerhed, der giver tryghed.

Jeg er dybt imponeret over det, du kan – og det, du skaber med BE YOUR MIND.

Jeg må indrømme, at jeg inden start havde en forestilling om, at personlig udvikling var for “en bestemt type mennesker”.
Dem med særlige jobs, særligt spændende liv eller særlige forudsætninger.

Det ved jeg nu, at det ikke er!

Det er virkelig for alle, der ønsker sig mere af livet og for alle, der er villige til at kigge indad.

Og det gælder altså også helt almindelige mennesker som mig😅

Jeg har fået så meget ud af at gå i gang, at jeg ikke har lyst til nogensinde at stoppe igen.
Jeg er blevet nysgerrig – på mig selv og på livet.
Jeg mærker en helt anden glæde, de små øjeblikke af lykke og vigtigst af alt: følelsen af faktisk at betyde noget… Først og fremmest for mig selv! Det er altså vildt❤️

Jeg kan ikke lade være med at fortælle om DIG Luise, dit sted og det, jeg oplever når jeg har været afsted.

Jeg kan kun sige til andre:

Kom i gang!!
Jeg ville ønske, jeg selv var startet for mange år siden.

Tak for dig🙏🏼
Tak for at vise vejen!

Helle Qvist Toft

Jeg vil gerne give dig en dybfølt tak for endnu et helt ekstraordinært kursus.

Jeg kender allerede din undervisning fra NLP-forløbet, og det bekræfter mig kun endnu en gang i, hvor usædvanligt høj kvalitet du leverer – både fagligt og menneskeligt. Enneagram-kurset var ingen undtagelse, tværtimod.

Materialet var gennemarbejdet, skarpt og samtidig utroligt anvendeligt. Men det, der for alvor gør forskellen, er din måde at formidle det på. Du har en særlig evne til at gøre komplekst stof levende, nærværende og dybt relevant.

Du skaber et rum præget af tryghed, refleksion og ærlighed, hvor der er plads til at være i processer. Jeg fik indsigter undervejs, som jeg ærligt ikke tror, jeg var nået frem til uden din guidning. Det har givet mig en langt dybere forståelse af mig selv – både mine mønstre, styrker og udviklingsområder.

Det, der imponerer mig særligt, er din konsistens: Uanset om det er NLP eller enneagrammet, møder du os med samme skarphed, autenticitet og nærvær. Du formår at balancere faglig tyngde med en menneskelig varme, der gør, at man både føler sig tryg og bliver udfordret.

Tak for din indsigt, din autenticitet og din evne til igen og igen at skabe udvikling, der rækker langt ud over undervisningsrummet.

Jeg har sagt det før og siger det igen, du sætter aftryk i mit liv♥️
De allerbedste anbefalinger herfra.

Lene Fyllgraf

Luise formår virkelig at skabe et trygt, sjovt og forandringsstøttende rum blandt kursusterne 🩷

Jeg elskede at være der og bruger mine NLP værktøjer hver dag i mit liv og mærker lykken meget ofte 😃 for jeg har lært at tage ansvar for mine tanker og dermed mine resultater 💪🏻💃🏻

Gitte Birk Jensen

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Du er en virkelig god og direkte formidler af Enneagrammet.

Du er god til at inddrage eksempler i din undervisning på en forståelig, udfordrende og empatisk måde.

Jeg kører altid glad og klogere hjem fra dine kurser med en større forståelse for mig selv og andre.

Bo H Andreassen

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
5 store stjerner endnu engang 🙂

2 fantastiske undervisningsdage med Enneagrammet åbner så mange muligheder for udvikling.

Luise er passioneret, hun formår at se hver enkelt kursist, give kærlige puf og alt undervisning forgår med hep og virkelig god energi.

Jeg går altid hjem med ny nysgerrighed og nye indsigter at arbejde videre med.

Vil give Luise mine varmeste anbefalinger både til NLP og Enneagram. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, at tage kontakt til Be Your Mind.

PS.: Jeg vil meget gerne tilmelde mig de næste to enneagram kurser både i januar 2027 og maj 2027. Håber der stadig er plads.

Helle Berthelsen

Kære Luise

Selv tak! Det var SÅ godt og læringsrigt. Du får 5 STORE STJERNER fra mig ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Jeg fik rigtig mange aha-oplevelser og indsigter i løbet af dagene. Wow. Tak for det 🧡

Du er ALTID så nærværende, provokerende på den gode måde og jeg er vild med din nysgerrige og ærlige måde at undervise på.

Jeg er blevet meget klogere på mig selv og min enneagramtype, bevidst om mine mønstre og jeg er nu opmærksom på hvorfor, jeg gør som jeg gør, hver eneste dag.

Og jeg vil elske at dykke endnu dybere ind i enneagrammet – så hermed min tilmelding til de næste to hold 🥳👏🏼 Jeg håber, du har plads på holdene til mig🤞🏻

Katrine Brandborg